kilometerklubben

Kilometerklubben er Fremad March’ måde at sige tak på til alle jer, der igen og igen tager vandreskoene på og går med os ud i det danske landskab.
Hver kilometer tæller – og jo flere du går, desto større hæder venter.
Det er vores måde at hylde fællesskabet, udholdenheden og kærligheden til vandring.

Kilometerjagten

Kilometerjagten er begyndelsen på rejsen i Kilometerklubben – Fremad March’ måde at hylde de vandrere, der bliver ved med at tage skridt, uanset vind og vejr.

Her samler du kilometer på tværs af alle Fremad March-events. For hver grænse du når, modtager du et badge eller en pin som symbol på din indsats og dit medlemskab i fællesskabet.

Det er her, rejsen starter – hvor du beviser, at du hører til blandt de udholdende. Når du har fuldført alle trin i Kilometerjagten, træder du videre ind i Hall of Walkers, hvor dine skridt bliver en del af historien.

  • 100 km – Vandrer

  • 250 km – Spejder

  • 500 km – Skjoldbærer

  • 750 km – Kriger

  • 1.000 km – Høvding

hall of walkers (all-time rang)

Her tæller du alle dine kilometer, du nogensinde har gået til Fremad March-events. En livslang rejse mod ære, styrke og udholdenhed.

For hver grænse du når, modtager du et badge eller en pin. Derudover afholder Fremad March et jubilæumsløb for hvert trin, du går mod Valhal og evig hæder.

 

1.000 km – Tyr (Krigeren)

2.000 km – Freja (Styrkens vogter)

3.000 km – Loke (Den snedige)

4.000 km – Heimdal (Vogteren)

5.000 km – Thor (Stormens mester)

6.000 km – Odin (Den vise)

7.000 km – Balder (Lysets søn)

8.000 km – Frigg (Beskytteren)

9.000 km – Yggdrasil (Livets træ)

10.000 km – Valhal (Evig hæder)

5 gode grunde til at gå med fremad march

Vi sætter stor pris på jeres loyalitet og på, at I gang på gang vælger at vandre med os. Hver eneste deltagelse er med til at skabe fællesskabet, stemningen og de oplevelser, der gør vores marcher noget helt særligt. Uden jer – ingen march. Tak fordi I går med, støtter op og er en del af Fremad March-fællesskabet!

1: Hver 7. march er gratis

Din trofasthed skal belønnes! Alle dagsevents, du deltager i fra 1. januar 2026, tæller med – og når du har gået seks marcher, får du den 7. helt gratis.

Du skriver blot en mail til os på kontakt@fremadmarch.dk.
Send et skærmbillede af dine billetter, så vi kan se de ture, du har gået.

2: procenter i webshoppen

Få gode tilbud i vores webshop før alle andre.

(shoppen er lige på trapperne)

3: Eksklusive events og træningsture

Få mulighed for at tilmelde dig events med deltagerbegrænsning før vi annoncerer bredt.

Du får mulighed for at deltage i træningsture.

4: Få dine egne jubilæumsevents

Når du bevæger dig ind i Hall of Walkers og videre mod Valhal, markerer det et særligt øjeblik i din vandrerejse – et bevis på dedikation, udholdenhed og mange skridt på stierne. Hver grænse fejres ved et jubilæumsevent, hvor du bliver hædret sammen med andre, der har nået en milepæl. Her hylder vi dem, der har gået langt – både i kilometer og i vilje.

bliv en del af klubben på facebook

5: Bliv begavet til dine jubilæumsevents

Til dine jubilæumsevents bliver du hædret, men også begavet. Ikke bare med et klap på skulderen, men særlige gaver fra vores webshop. Gaver, der markerer din rejse. Gaver, du kan bære med stolthed. Gaver, der viser, at du er en del af noget større.

Praktisk information om kilometerklubben

Betingelser for Kilometerklubben:


1. Generelt
Kilometerklubben er Fremad March’ officielle loyalitets- og anerkendelsesprogram. Formålet er at hylde og samle alle, der vandrer med os – uanset tempo, rolle eller distance.

2. Optjening af kilometer
Alle kilometer gået fra d. 1. januar 2026 ved officielle Fremad March-events tæller med i din samlede kilometerstatus.
Det gælder uanset om du deltager som vandredeltager eller som frivillig, der opsætter eller nedtager flag og ruteafmærkning.

Træningsture, arrangeret af Fremad March tæller også med.

3. Krav for registrering

Kilometer registreres automatisk via Fremad March’ deltagerlister og frivilligregistrering.

Kilometer, der er gået uden for officielle events (fx privat vandring), tæller ikke med.

Det er deltagerens ansvar at sikre korrekt registrering af fulde navn og personlige oplysninger ved hvert event.

4. Gyldighed og udvikling

Kilometerne tæller først i Kilometerjagten. Efterfølgende i den livslange Hall of Walkers.

Fremad March forbeholder sig retten til at ændre eller justere betingelserne for optjening og belønning uden forudgående varsel.

5. Fair brug og kontrol
Programmet bygger på tillid og fællesskab. 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Her er en række af de typiske spørgsmål vi får. Du kan læse meget mere om turen og forberedelserne på siden værd at vide. Skulle du have andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakt os på kontakt@fremadmarch.dk.

Ruterne går gennem de naturskønne omgivelser i Nationalpark Skjoldungernes Land. Ruterne er planlagt med skønhed, oplevelser, udfordringer og attraktioner for øje. Er du ikke allerede forelsket i nationalparken, så bliver du det med sikkerhed på din rute.

Vi bestræber os på at efterlade naturen så uberørt som muligt, hvorfor vejvisning sker via app’en Komoot, som er simpel at bruge. Derudover vil ruten være markeret med wireflag. Inden start modtager du ruten i GPS-form, hvorefter app’en viser vej med din telefon, ligesom du kender det fra bilnavigation. Din mobiltelefon eller GPS-enhed vil guide dig gennem selv de mørkeste skove uden problemer.

Med den rette træning er alt muligt. De længere ture handler meget om mindset og tro på egne evner. Forbered dig, brug tid på træningsture, kom ud i naturen og mærk, hvad den kan give dig. For den kan give dig en masse.

Træningsturene hjælper dig også til at få erfaringer i forhold til valg af sko, sokker, og hvilken mad din krop arbejder bedst med. I takt med at sværhedsgraden og længden på dine træningsture øges, tilpasser din krop sig også til distancerne og de øgede krav til udholdenheden.

Mærk efter og vælg en distance, der passer til dig og dit ambitionsniveau.

Vi har lagt depoterne således, at der ved dem alle vil være mulighed for toiletbesøg og optankning af vand. Derudover vil der være sodavand, kaffe, frugt, energi- og chokoladebarer, mini salami, slik, rugbrød, toastbrød med Nutella og meget mere.

Nødvendigt udstyr: rygsæk, mobiltelefon, powerbank, pandelampe, vandflaske/camelbag, overtrækstrøje.

Derudover kan det være en god idé at medbringe et ekstra par sokker samt mad og snacks.

Det kan være klogt at medbringe lidt rugbrødsmadder eller boller. Selv om der er depoter undervejs, skal du være opmærksom på, at marchen er et arrangement med selvforplejning. Afprøv på dine træningsture, hvad der fungerer for dig, og lav en madplan for dig selv. Det kan være, at det hjælper dig at spise en rugbrødsmad hver 2. time. På de lange marcher vil du kunne mærke madlede, og så er det altså vigtigt at tvinge sig selv til at spise for at give kroppen noget energi at arbejde med. Ellers kan kroppen gå kold.

Hvis du bliver nødsaget til at undgå af vandreturen, er der flere steder, hvor du kan korte din tur ned og komme tilbage til start/mål eller søge mod nærmeste depot.

Kort efter din tilmelding vil du modtage en ordrebekræftelse med en QR-kode. Denne kode skal fremvises før start i startområdet.

Du vil løbende modtage e-mails omkring eventet, og i ugerne op til eventet vil du modtage et link til den rute, du har tilmeldt dig.

Udgangspunktet er, hvis man bliver skadet eller syg, så har køberen (deltageren) jf. Forbrugeraftaleloven om handel på internettet ingen fortrydelsesret, idet rekreative fritidsaktiviteter ikke fremgår af aftalen. Overdragelse af startnummer kan ske ved at sende en mail til kontakt@fremadmarch.dk.