Kurv: 0

|

Leverings- og handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Nedenstående vilkår og betingelser gælder ved køb af startnummer til Skjoldungemarchen og Thymarchen.
Ved køb af startnummer handler du med:

FremadMarch ApS
Jernbanevej 37
4330 Hvalsø
CVR: 44364697

+45 20 71 32 33
www.fremadmarch.dk
kontakt@fremadmarch.dk

Deltagerbetingelser

Persondata og fortrolighed

Et startnummer er personligt, og det påhviler deltager at være registreret med korrekte personlige oplysninger. Uautoriseret brug af et startnummer kan og vil føre til diskvalifikation. Overdragelse af et startnummer er muligt ved at kontakte FremadMarch ApS; kontakt@fremadmarch.dk.

FremadMarch ApS forbeholder sig ret til at vise deltagers navn, klub, land, firma, fødselsår og nationalitet på startnumre, deltager- og resultatlister. Personlige oplysninger, der afgives i forbindelse med tilmelding og deltagelse i en march, opbevares af arrangøren og videregives eller sælges aldrig til tredjepart, udover ovenfor nævnte offentliggørelse eller i forbindelse med anonymiseret statistik. E-mails og mobilnummer anvendes til at sende nødvendig løbsinformation til deltagere, og deltageren har ikke mulighed at afmelde sig informationsmails, da disse er nødvendige for at sikre, at eventet kan afvikles problemfrit.

 For mere information om, hvordan vi indsamler, behandler og opbevarer persondata, henviser vi til vores privatlivspolitik.

Brug af mediemateriale

Fotos, filmoptagelser, interviews og lignende mediemateriale, hvori deltagere optræder i forbindelse med et event, kan efterfølgende frit benyttes af arrangørerne, sponsorer og partnere, herunder også til markedsføringsformål. Alle fotos, som arrangørerne benytter såvel online som på trykt materiale, herunder på hjemmesider, Facebook, Instagram og Twitter, er underlagt ophavsret og må på ingen måde anvendes med markedsførings- eller kommercielt formål af tredjepart uden aftale.

Startnumre og t-shirt

Ved fremmøde til marchen, skal billetten medbringes fysisk eller digitalt. Her får du udleveret armbånd samt t-shirt hvis dette er tilkøbt.

Særlige forhold eller udstyr

Blinde og fysisk udfordrede personer kan deltage på lige fod med andre vandrere, såfremt man deltager med en guide. Det er dog ikke tilladt at have en cykelguide med i feltet. Guiden behøver ikke være tilmeldt. Man skal dog være forberedt på, at terrænet er udfordrende, idet underlaget nogle steder er endog meget ujævnt. Derudover er der steder, hvor det vil være svært, men ikke umuligt at færdes to personer ved siden af hinanden.

Særligt udstyr, såsom løbevogne og håndcykler samt babyjoggere er ikke tilladt grundet fremkommeligheden flere steder. Derudover er det ikke tilladt at medbringe hunde grundet specifikt krav fra lodsejere.

Tidsgrænse

Ved Skjoldungemarchen er der følgende tidsgrænser:
20 km = max 8 timer
35 km = max 9 timer
40 km = max 10 timer
50 km = max 13 timer
60 km = max 15 timer
75 km = max 18,45 timer

Ved Thymarchen er følgende tidsgrænser:
20 km = max 8 timer
35 km = max 9 timer
50 km = max 13 timer

Tilmeldingsbetingelser

Bekræftelse og kontrol af tilmelding

Umiddelbart efter tilmelding modtager man en ordrebekræftelse via e-mail. Modtager man ikke en kvittering, eller opdager man fejl og mangler ved den, bedes man kontakte FremadMarch ApS, kontakt@fremadmarch.dk.

Startgebyr, administrationsgebyr og betalingsmuligheder
Startgebyr er momsfri jf. dansk lovgivning om momsfritagelse af amatøridræt. Det er muligt at betale med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Euro Mastercard, Visa Electron, MobilePay Online og Maestro.

Sikkerhed i forbindelse med online tilmelding

Betalingssystemet er sikret mod misbrug med en såkaldt TLS-løsning. TLS er et system, der krypterer alle de Dankort- og kreditkortinformationer, som du sender til os. Det betyder, at hverken vi eller andre (med undtagelse af QuickPay, NETS og Clearhaus) kan skaffe komplette oplysninger om dit betalingskort. TLS-systemet sikrer desuden, at data mellem din browser og vores server ikke kan ændres. Betalingsmodulet varetages af QuickPay.

Overdragelse

Det er muligt at overdrage sit startnummer til en anden person. Overdragelsen sker ved at skrive en e-mail til kontakt@fremadmarch.dk, hvori man skriver, hvilket startnummer der skal overdrages, og hvem der overtager startnummeret.

Gratis startnumre (frinumre) og startnumre købt med rabat eller på anden måde til reduceret pris kan ikke overdrages til en anden løber.

Uautoriseret brug af et startnummer kan føre til diskvalifikation, og arrangøren er ikke ansvarlig for misbrug eller svindel i forbindelse med overdragelse af et startnummer, heller ikke hvis startnummeret er formidlet på løbets officielle platforme, herunder facebook eller Instagram.

Billetter til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark må ikke udbydes eller videresælges til et højere beløb, end billetterne oprindelig er erhvervet for, medmindre der foreligger en aftale med arrangøren. Dette er også gældende for overdragelse af startnumre.

Forbud mod videresalg og anvendelse i kommercielt øjemed

Erhvervede startnumre må ikke kommercielt videresælges eller anvendes kommercielt til pakkesalg (dvs. sælges sammen med andre varer eller serviceydelser), konkurrencer, videresalg eller lignende, med mindre FremadMarch ApS har givet særlig tilladelse hertil.

Overtrædelse vil medføre at startnummeret/startnumrene annulleres.

Ansvar, fejl og mangler

Helbred

Deltagere skal være sunde og raske og mene sig i stand til at fuldføre hele distancen ved egen hjælp.

Ansvar

Deltagere bekræfter ved tilmelding, at de er indforstået med, at deltagelse sker på eget ansvar, og at hverken arrangøren, partnere eller sponsorer kan drages til ansvar for skader, deltageren pådrager sig selv eller andre under løbet, og som ikke kan tilskrives FremadMarch ApS. Deltagere under 18 år bekræfter desuden, at forældre eller værge har givet accept til den mindreåriges deltagelse i løbet.

Aflysning og force majeure

Arrangøren kan aflyse løbet ved force majeure, det vil sige på baggrund af forhold på løbsdagen eller i dagene op til løbet, der umuliggør afvikling af løbet, såsom myndighedspåbud eller -forbud, uvejr, ulykker eller omstændigheder i øvrigt, som er ude af arrangørens kontrol. I tilfælde, hvor arrangøren har afholdt alle omkostninger knyttet til løbets afvikling, har deltager ikke ret til refundering af startgebyr eller andre omkostninger i forbindelse med sin tilmelding i løbet.

Arrangør vil i tilfælde af sådanne ekstraordinære hændelser eller omstændigheder i muligt omfang tage passende og rettidige forholdsregler med henblik på at minimere de økonomiske omkostninger som følge af aflysningen. Eventuelt overskud vil medføre delvis tilbagebetaling af deltagergebyret.

Accept af deltagerbetingelser

Ved tilmelding bliver du bedt om ved afkrydsning at acceptere ovenstående deltagerbetingelser. Ved afkrydsning accepterer du betingelserne fuldt ud, herunder at du deltager på eget ansvar, og at du accepterer vilkårene for udsættelse og aflysning.

Forbehold for fejl og mangler

FremadMarch ApS tager forbehold for eventuelle fejl og mangler i priser og arrangementsbeskrivelser såvel online som på trykt materiale. Al information offentliggøres med forbehold for ændringer.

Ansvar, fejl og mangler

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kundeservice på:

FremadMarch ApS
Jernbanevej 37
4330 Hvalsø

+45 20 71 32 33
www.fremadmarch.dk
kontakt@fremadmarch.dk

Indholdsfortegnelse