
Mols Bjerge marchen
Mols Bjerge marchen afholdes i Nationalpark Mols Bjerge, der byder på kyststrækninger, udsigtspunkter og kuperet terræn.
Vælg mellem ruter på
10, 20, 40 og 60 km
Nationalpark
Mols Bjerge
Næste event
lørdag d. 17. maj 2025
Kom med på opdagelse i nationalpark mols bjerge
Nationalpark Mols Bjerge er kendt for sine dramatiske landskaber, hvor du kan udforske bølgende bakker, tætte skove og maleriske kyststrækninger. De høje bakker, som giver parken sit navn, er et resultat af den sidste istid og rummer nogle af de mest betagende udsigter i Danmark. Uanset om du vandrer gennem den frodige skovbund i Mols Bjerge Skov, udforsker den åbne hede på Løvenholmhegn eller nyder udsigten fra Agri Bavnehøj, vil du blive mødt af en natur, der skifter fra årstid til årstid.
En historisk rejse gennem tiden
Mols Bjerge er ikke kun et naturskønt område; det er også et sted fyldt med historie. Området har været beboet i tusindvis af år, og de mange gravhøje og oldtidsfund vidner om en lang menneskelig tilstedeværelse. I dag kan du tage på en tidsrejse gennem de gamle landsbyer, eller besøge den velbevarede Egenskov, som rummer spor af både den danske middelalder og vikingetidens arv.
Oplev historien, Lev eventyret!
Uanset om du er en erfaren vandrer eller blot søger en naturoplevelse i særklasse, er Mols Bjerge Marchen den perfekte mulighed for at udforske både natur og historie. Marchen byder på flere distancer, så du kan vælge den rute, der passer dig bedst. Uanset hvilken distance du vælger, vil du få muligheden for at opleve Mols Bjerges imponerende landskaber – fra de karakteristiske bakker, som giver parken sit navn, til de rolige kyststrækninger langs Kalø Vig.
Oplev den mystik, som har inspireret generationer, og lad naturen selv fortælle dig sin historie, mens du vandrer gennem Mols Bjerge. Mød andre eventyrere, skab nye venskaber og del uforglemmelige oplevelser i et af Danmarks smukkeste og mest historiske områder.
Kom og vær med til Mols Bjerge Marchen – en eventyrlig vandring gennem både tid og natur.
5 gode grunde til at komme ud i naturen
Fem forskningsbaserede facts om,
hvad naturen gør ved os, under overskriften.
1: Naturen giver ro
2: Naturen giver fællesskab
3: Naturen helbreder
4: Naturen forebygger
Ophold i grønne områder kan reducere risikoen for at udvikle type II diabetes, hjertekarsygdom og astma. Årsagen kan være, at grønne områder indbyder til fysisk aktivitet. Mange mikroorganismer, som findes i naturen, har desuden vist sig at spille en vigtig rolle for udviklingen af et sundt immunforsvar.
mols bjerge - hvor naturen møder historien i et storslået landskab
5: Naturen giver gode liv
Praktisk information om Mols Bjerge Marhcen
Lørdag d. 17. maj 2025
Toggerbolejren, Toggerbovej 1, 8420 Knebel
Som deltager får du:
Markeret rute, rutelink til app’en Komoot, depoter med mad, drikke og energigivende snacks, en flot medalje samt en lille forfriskning i mål.
Tilmeldingsfrist:
Seneste tilmelding er torsdag d. 15. maj 2025 kl. 18.00.
Ruten:
I ugen op til eventet modtager du en mail med rutelink og slutinstruks.
Indtjekning:
Indtjekning åbner kl. 07.00. Kom gerne i timeintervallet op til din rutestart.
Mols Bjerge marchen - lørdag d. 17. maj 2025
Tag med på Mols Bjerge Marchen – en uforglemmelig vandring gennem Danmarks smukkeste natur
Vælg din distance
-
10 km Mols Bjerge Marchen
295,00 kr. Tilføj til kurv -
20 km Mols Bjerge Marchen
360,00 kr. Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
40 km Mols Bjerge Marchen
395,00 kr. Tilføj til kurv -
60 km Mols Bjerge Marchen
495,00 kr. Tilføj til kurv
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Her er en række af de typiske spørgsmål vi får. Du kan læse meget mere om turen og forberedelserne på siden værd at vide. Skulle du have andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakt os på kontakt@fremadmarch.dk.
Ruten
Ruterne går gennem de naturskønne omgivelser i Nationalpark Mols Bjerge. Ruterne er planlagt med skønhed, oplevelser, udfordringer og attraktioner for øje. Er du ikke allerede forelsket i nationalparken, så bliver du det med sikkerhed på din rute.
Vi bestræber os på at efterlade naturen så uberørt som muligt, hvorfor vejvisning sker via app’en Komoot, som er simpel at bruge. Derudover vil ruten være markeret med wireflag. Inden start modtager du ruten i GPS-form, hvorefter app’en viser vej med din telefon, ligesom du kender det fra bilnavigation. Din mobiltelefon eller GPS-enhed vil guide dig gennem selv de mørkeste skove uden problemer.
Hvilken distance skal jeg vælge?
Med den rette træning er alt muligt. De længere ture handler meget om mindset og tro på egne evner. Forbered dig, brug tid på træningsture, kom ud i naturen og mærk, hvad den kan give dig. For den kan give dig en masse.
Træningsturene hjælper dig også til at få erfaringer i forhold til valg af sko, sokker, og hvilken mad din krop arbejder bedst med. I takt med at sværhedsgraden og længden på dine træningsture øges, tilpasser din krop sig også til distancerne og de øgede krav til udholdenheden.
Mærk efter og vælg en distance, der passer til dig og dit ambitionsniveau.
Depoter undervejs
Vi har lagt depoterne således, at der ved dem alle vil være mulighed for toiletbesøg og optankning af vand. Derudover vil der være sodavand, kaffe, frugt, energi- og chokoladebarer, mini salami, slik, rugbrød, toastbrød med Nutella og meget mere.
Udstyr – hvad skal jeg medbringe?
Nødvendigt udstyr: rygsæk, mobiltelefon, powerbank, pandelampe, vandflaske/camelbag, overtrækstrøje.
Derudover kan det være en god idé at medbringe et ekstra par sokker samt mad og snacks.
Mad – hvad skal jeg medbringe?
Det kan være klogt at medbringe lidt rugbrødsmadder eller boller. Selv om der er depoter undervejs, skal du være opmærksom på, at marchen er et arrangement med selvforplejning. Afprøv på dine træningsture, hvad der fungerer for dig, og lav en madplan for dig selv. Det kan være, at det hjælper dig at spise en rugbrødsmad hver 2. time. På de lange marcher vil du kunne mærke madlede, og så er det altså vigtigt at tvinge sig selv til at spise for at give kroppen noget energi at arbejde med. Ellers kan kroppen gå kold.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver skadet undervejs eller ikke kan fortsætte?
Hvis du bliver nødsaget til at undgå af vandreturen, er der flere steder, hvor du kan korte din tur ned og komme tilbage til start/mål eller søge mod nærmeste depot.
Hvornår modtager jeg oplysninger om eventet?
Kort efter din tilmelding vil du modtage en ordrebekræftelse med en QR-kode. Denne kode skal fremvises før start i startområdet.
Du vil løbende modtage e-mails omkring eventet, og i ugerne op til eventet vil du modtage et link til den rute, du har tilmeldt dig.
Hvad hvis jeg ikke kan deltage alligevel?
Udgangspunktet er, hvis man bliver skadet eller syg, så har køberen (deltageren) jf. Forbrugeraftaleloven om handel på internettet ingen fortrydelsesret, idet rekreative fritidsaktiviteter ikke fremgår af aftalen. Overdragelse af startnummer kan ske ved at sende en mail til kontakt@fremadmarch.dk.